
Mikael Suhr Kristensen
Hermed lidt info om mig (Mikael Suhr Kristensen).
Jeg er i år fyldt 30 år. I løbet af de sidste par år er jeg gået fra at være motionsløber og hen imod det at være triatlet. Jeg har været medlem i Aalborg Triatlon Klub de seneste to sæsoner. Jeg synes det er fedt at dele glæden ved sporten med andre, akkurat som der er mulighed for at lære af de rutinerede triatleter.
De fleste af mine dagtimer går med at passe mit job i Hjørring. Jobbet kan til tider være lidt svært at planlægge og forudsige ift. omfang og geografi. Kæreste, venner, familie og træning er uden tvivl de vigtigste elementer for mig så snart jeg har fri.
Med mit engagement på k-holdet er mit mål at forbedre mig ift. fysisk form og dernæst opnå både teoretisk og praktisk indsigt i sporten. Konkret er jeg fokuseret på langdistance triatlon og har et personligt mål om at have et præstationsniveau der gør det realistisk at kvalificere mig til Hawaii. Min forventning er, at sæsonmålet bliver Kalmar Triatlon, såfremt det bliver en “rigtig” IM. Jeg har kun kørt én IM tidligere, men følte mig rigtigt godt tilpas og synes det var en fantastisk følelse dagen igennem med klimaks på opløbsstrækningen (Challenge Copenhagen 2010, tid: 9.28). Personligt føler jeg, at jeg bør kunne hente 15 min. baseret på en kombination af bedre mental indsigt, større erfaringsgrundlag samt en bedre struktur på træningen.
Efter Challenge Copenhagen 2010 var min forventning at give den maks gas i sæsonen 2011, da jeg virkelig var motiveret og kunne skimte “blomsterkranse” i horisonten. Desværre begik jeg den dumhed, at jeg i November løb New York Marathon (tid: 2.59), isoleret set er løbet fantastisk og uden tvivl mit favorit løb, men manglende forberedelse og især struktur på træningen medførte en langvarig skade.
2011 blev dermed indledt med en vedholdende skade, der gjorde jeg ikke kunne løbe mere end 1,5 km før smerterne blev for store. Der findes desværre kun børneløb, hvis løbedistancen ikke må være længere
. Med andre ord, så blev 2011 en sæson uden konkurrence overhovedet
. Det jeg kan tage med fra 2011 er, at jeg har lært at takle modgang, acceptere kroppen nogle gange ikke kan hvad hjernen vil og vigtigst af alt at lytte bedre til min krops signaler.
Jeg er endelig på vej frem på løbefronten og motivationen er i top. Jeg ser frem til en sæson med struktureret træning, gode oplevelser med I andre og forhåbentlig en positiv oplevelse i Kalmar.
BLOG:
(22.05.12)
Holstebro Triathlon:
Efter hyggestævnet i Fjerriteslev fornemmede jeg et mere seriøst stævne setup i startområdet i Holstebro.
Der var trods blæst og kulde en rigtig god stemning, hvor Aalborg tri klart kunne tage det bedste gruppebillede – Fedt vi er så mange aktive!!
Jeg startede i sidste heat i svømningen (de hurtigste svømmere) og dermed blev det virkeligt udstillet, hvor ringe jeg svømmer ift. de bedste (jeg bliver aldrig en hurtig svømmer, men nogle minutter på en IM distance skal jeg gerne have skåret af).. Problemet med at svømme så langsomt som jeg gør til et kort stævne er ikke udelukkende den tid jeg mister på svømningen isoleret set, men måske vigtigere endnu, at jeg ligeledes mister følingen med løbet. Det forstået således, at alle er ude af skiftezone og kørt væk på cyklen. Med andre ord, så kommer man til at sidde ganske alene ude på ruten og aner ikke om man kører ”hurtigt nok på cyklen”.
Netop ift. cyklingen, så var jeg ærligt taget ikke i tvivl om, at jeg ikke cyklede hurtigt nok i Holstebro, men jeg havde simpelthen bare ikke ”hul igennem til benene” til at træde den store klinge og så måtte jeg bare forsøge at minimere skaderne. Jeg stillede cyklen og startede løbet uden den store motivation. Jeg løb anstændigt uden det på nogen måde var prangende – jeg håber motivation og ben er bedre, når jeg kommer til høj-prioritets stævnerne. Ydermere er min konklusion, at jeg ikke er til kort distance, hverken af sind eller fysik – men læring det kan og skal jeg helt sikkert hente mere af på de korte distancer..
Overvældende så godt Aalborg Tri klarede sig i Holstebro – og her tænker jeg ikke kun på lodtrækningspræmierne! Godt gået alle sammen, fedt der er nogle der kan give bundgas!
Nu står den på et par ugers træning, hvor der er lange søndagspas i kalenderen. Jeg håber vejret bliver godt!
God træning derude
Fjerritslev Triathlon: Så stod der pludselig Stævne i kalenderen…
Lige en kort opdatering herfra. Efter at have genfundet træningsrytmen efter ugen i Toscana, så har jeg haft en periode hvor knæhasen i højre ben hverken ville brokke sig for alvor eller lade helt være – nogle dage låser benet og træning (løb/cykel) må annulleres eller i hvert fald sættes ned i helt lav intensitet. Dog synes jeg det er en positiv udvikling i gang.
Grundet sidste sæsons skadesforløb, måtte jeg melde fra til alle stævner og derved er det reelt ved at være knap to år siden jeg sidst havde kørt et rigtigt stævne. Med andre ord, så var der en del tanker og praktiske gøremål ift. første stævne. Jeg skulle have enkeltstartscyklen gjort klar (justering af gear, bremser, pedaler, drikkesystem, vask m.m.), akkurat som jeg skulle til at tænke i påklædning, pakning osv.
Første stævne var Fjerritslev MiniTri (1/10 IM). Stævnet byder på en yderst afslappet atmosfære med plads til både cykelkurve, pladehjul og picnic kurve. Stævnet kan varmt anbefales som ”kom godt i gang” stævne. Du får mulighed for at få styr på indholdet i din taske, teknikkerne i skiftezonen og ligeledes at vende dig til tanken om du ikke skal bruge mest muligt tid, men mindst muligt
.
Jeg svømmer ikke specielt hurtigt, men trods alt hurtigere end ham gutten jeg delte bane med – Han holdte øl pause når han vendte i bassinet og der blev hurtigt tegnet et billede af, at han ville få en lang dag – ikke pga. distancerne, men på grund af startskuddet i Fjerritslevsvømmehal også var startskuddet til hans Polterabend – han gik ikke ned på væskemangel! Jeg havde et rigtigt fint ”comeback” til sporten – bestemt ikke nogen prangende tid, men en rigtig god oplevelse og med lyst til meget mere!
Sidst men ikke mindst: Stort tillykke til Søren Selvejer og Nicolai Mifsud for deres 1. og 2. plads. Jeg vil i øvrigt benytte lejligheden til at give Nicolai et godt råd… Nicolai brokkede sig over en langsom T1 grundet tøjskifte – Her er det jeg vil bemærke, at jeg så flere piger med cykelkurven proppet med tøj, væske og energibarer. Jeg tænker du vil kunne spare lidt værdifuld tid i skiftet og tilmed have muligheden for at justere tøjmængden under vejs (der findes mange fede modeller der vil klæde din Planet X: http://www.google.dk/search?q=cykelkurv&hl=da&prmd=imvns&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=l0G6T4H4GsHjtQaWkJmrCA&sqi=2&ved=0CK4BELAE&biw=1440&bih=844).
Toscana: Ferie træning eller trænings ferie…
Efter lang tid med stilhed herinde, så lige en up-date på, hvordan træning m.m.. forløber..
I slutningen af April stod der Toscana i kalenderen. Vi havde cyklen i bagagerummet og kursen var sat mod en skøn forlænget uge i et helt igennem fantastisk område nær Montepulciano – En klassisk italiensk by, hvor du finder alt lige fra skomagere, ost, vin og andre specialiteter. Iblandt specialiteterne fokuserede jeg mest på de ubefærdede bjergveje, høje stigningsprocenter og rigtigt mange Campagnolo geargrupper på Colnago rammer – der er sq stil over det dernede
.
Vi havde en skøn uge, hvor den for mit vedkommende stod på både træning og afslapning. Jeg brugte en del tid på cykel og løb, men svømningen blev af praktiske årsager nedprioriteret. Det var lækkert at træne i godt vejr og igen blev jeg bekræftet i, at min krop fungerer bedst ved > 10 grader J. Jeg mærkede intet til knæet!
Konkret havde jeg både intensitet og udholdenheds træning på programmet – desværre måtte jeg sande, at man ikke er konge af Toscana, fordi man pludselig føler sig skadesfri. Allerede på første lange cykelpas fik jeg en reminder om, at min krop ikke finder sig i hvad som helst og skal observeres og plejes i langt højere grad end jeg tidligere har gjort for at holde en fornuftig fremgang. Med vejledning fra Aksel, fik jeg nogenlunde styr på den begyndende skade ved knæhasen i højre ben – måske en kompensationsskade (for at aflaste venstre ben i en længere skadesperiode), alternativt et output af for høj saddelhøjde til bjergkørsel eller, eller, eller… Jeg har mange bud og intet entydigt svar – udover en kombination af kuldebehandling, udstrækning og massage holdte problemerne på afstand.
To konkrete erfaringer 1) i Italien skal man sige Gelato for at få energi til cyklen og 2) Min ellers højt værdsatte Ecco Biom (B) løbesko kom til kort i varmen. Jeg løb et par ture med konkurrencepace (ca. 4.00/km over en 14-18km) og begge gange blev jeg belønnet med blodvabler der dækkede 2/3 af ydersiden af begge fødder – så lige et hint: Test Jeres konkurrencesko i varmen inden konkurrence!
Efter at være hjemvendt har jeg ikke følt et performancemæssigt boost, men har tanket en masse energi og oplevelser – jeg vil helt sikkert køre cykel i det område igen! Nu er jeg klar til mere specialtræning herhjemme og så varer det pludselig ikke så længe inden foråret med det gode vejr og en række c og b stævner indfinder sig. Jeg håber snart benene kan holde til lidt højere belastning, så Aksel kan fjerne programteksten ”Maks. B15” fra mine træningspas.
Konklusionen er, at jeg har fået trænet godt i min ferie, men en direkte træningsferie/lejr vil jeg ikke kalde det – uanset hvad, så føler jeg at jeg har fået meget med mig hjem J.
(10.03.12)
Da vi lagde an til landing i Aalborg efter en uge med struktur, mængde og rigtigt god energi, så virkede det hvide landskab rigtigt koldt og på en eller anden vis sugede forholdene en del energi og motivation ud af kroppen. Programmet var tilrettelagt, så jeg havde fokus på at passe godt på mig selv ift. vejr, vind og træning,
Men hvor var det hårdt at komme igang herhjemme igen. Jeg må indrømme at psyke og fysik ikke har været i top på det sidste. Jeg har nu følt hvordan min krop (og psyke) fungerer klart bedst ved 16-24 graders varme – helst ved en pool og med en Cola i hånden (sig ikke det sidste til Aksel).
Allerede i opstartsugen begyndte min tidligere knæ-skade at banke på og jeg måtte skære et enkelt løbepas akkurat som de høje intensiteter begyndte at kunne mærkes i på ydersiden af venstre knæ. Jeg har de seneste par uger forsøgt at balancere det at få noget kvalitetstræning og mængde, uden at forværre smerteniveauet fra pas til pas. Jeg har aftalt med Aksel, at jeg ikke skal belaste mere end til en følelsesmæssig B15 – desværre kommer den tiltider lige lovligt tidligt. På løb har knæet det bedst ved en puls svarende til B12, så holdes det på én gang varmt, men samtidigt er belastningen ikke for tung..
Min klare følelse har indtil videre været, at løbet har været kilden til problemer, men for nuværende går analyserne lidt i retning af, at skaden egentlig bliver forværret under cykling, men først giver sig udslag i løb med en dag eller to forsinkelse. Jeg håber snart at have et lidt bedre overblik over problemstillingen. Dels fylder det rigtigt meget psykisk, men ligeledes begynder træningen at indeholde langt højere intensiteter på passende – med andre ord, det er nu jeg skal til at bygge ovenpå og det skal ske gradvist og struktureret, så jeg netop ikke kommer til at løbe ind i diverse skader…
Når jeg møder modgang i træningen, så går de negative tanker går ofte på, om IM (august) er urealistisk situationen taget i betragtning, er jeg bare ikke bygget til vintertræning, eller skulle man bare give kroppen fuldstændig ro i en uges tid, måske endda flytte til et mere eksotisk sted
? Jeg gør det bedste for at hænge i og håber tålmodighed, vedholdenhed og god vejledning kombineret med foråret lyse og varme timer vil give pote.
Næste uge står på rejseaktivitet med job, så en del træning på egen hånd i ugen. Weekenden skal jeg bruge på en mindre træningslejr med nogle ganske habile triatleter i Brønderslev - bl.a. Symmetri-drengene fra Hjørring. De er kvallet til Hawaii og bygger formen fornuftigt op i disse måneder – jeg ser det som min pligt at give dem en leksion i både svøm, cykel og løb, men vil naturligvis ikke smadre dem helt, da de stadig skal være motiverede og tro på de kan blive lige så skarpe som jeg er
..
God træning og glædeligt forår til alle…
(11.02.12)
Så har man også prøvet det – altså at gå i seng kl. 20.30 de fleste dage i sin ferie. Fedt vi havde all-inclusive, vi fik da virkelig lagt den bar ned wa drenge
..
Vi havde en uge, hvor rytmen cirka var som følgende: sov, løb, spis, cykel, spis, svøm, spis, sov. Meget simpelt og virkeligt lækkert udelukkende at tænke på sin træning og have fokus på at få kvalitet i hvert enkelt pas. Alt i alt blev det til godt 30 timers træning, generelt med lav intensitet (B11). Min konklusion på ugen er, at jeg udover mange gode oplevelser med de andre triatleter fik en fin mængde i kassen og vigtigere endnu mærkede jeg samtidigt at mit knæ fungerede rigtigt godt trods mængden. Jeg er overbevist om, at dette kan tilskrives strukturen i træningsprogramet kombineret med varmen – hvor var det bare skønt, psykisk giver det ligeledes et boost når tankerne går mod forår og sommer træningen.
Jeg har aldrig kørt i ”rigtige” bjerge tidligere, men det skal jeg helt sikkert igen og igen.. Lige så smuk og fed en fornemmelse det er at køre op, lige så stor en kylling er jeg når det går nedad – Jeg har helt sikkert en udfordring der skal løses på den front. De første par dage kørte vi stort set samlet op, men blev spredt meget på nedkørslerne – så os der var for glade for bremserne nedad måtte jagte helt vildt for at nå de forreste inden næste opstigning - min puls lå ofte omkring 160 i dalen, dels grundet hårdt arbejde men ligeledes adrenalinpumpen (gnms. på en dagstur lå i ca. 125, altså midt i min b11). Alt i alt et koncept der ikke ville holde i længden, derfor dannede vi fra dag 3 en “gruppetto”. Vi nåede de fleste dage i mål indenfor tidsgrænsen og havde samtidig tid til at tage billeder, kigge ekstra meget på vores fine kort, tanke væske i landsbyerne m.m.. – hvorfor have så travlt nedad ;)?
Efter aftale med Aksel, så skulle vi alle ligge lavt i zonerne og lytte ekstra godt til kroppen, når vi kom hjem. Det var ærligt taget svært at komme tilbage til det danske klima også selvom det var til en ellers meget overkommelig hvileuge træningsmæssigt… Allerede på første løbetur begyndte mit knæ at gøre opmærksom på sig selv og det har jeg så kæmpet lidt med resten af ugen. Kom så forår…
Jeg ringer af for nu..
(11.12.11)
Så er vi igang med grundtræning.
Efter den første periode, hvor tilvænning har medført meget lav intensitet og begrænsede mængder træning, så er der nu kommet lidt mere variation og intensitet i træningsprogrammerne. Selvom tilvænningen umiddelbart ikke virker til at have den store indflydelse på formen, så har den alligevel givet mig en del positiv energi. Efter min langvarige skade har jeg fået bekræftet, at kroppen efterhånden er klar til mere aktivitet. Jeg har kunne gennenføre samtlige træningspas uden smerter og det har været skønt at opleve. Jeg løber laaangsomt, men forholdsvist stabilt og er underlaget jævnt og ikke for kuperet, så mærker jeg intet til knæet. Det er simpelthen skønt at være igang og jeg trøster mig samtidigt med, at mit sæsonmål ligger så sent som det gør… Jeg tror på farten indfinder sig hen over foråret.
Socialt er det lækkert der er så et stort fremmøde til fællestræningerne, det giver energi via den gode stemning og tiden på landevejen føles knap så lang i det våde og blæsende vejr.
Træning
| Uge | Svømning | Cykling | Løb | Samlet | ||||||
| Pas | Meter | Tid | Pas | Km | Tid | Pas | Km | Tid | Tid | |
| 44 | 3 | 8,8 | 3.35 | 3 | 102 | 3.30 | 3 | 17 | 1.30 | 8.35 |
| 45 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 46 | 3 | 8.0 | 3.30 | 3 | 108 | 3.50 | 4 | 26 | 2.05 | 9.25 |
| 47 | 3 | 8.4 | 3.35 | 3 | 112 | 4.15 | 3 | 21 | 1.45 | 10.15 |
| 48 | 3 | 9.2 | 3.15 | 2 | 116 | 4.25 | 4 | 32 | 2.35 | 11.45 |
| 49 | 3 | 9 | 3.15 | 3 | 131 | 5.05 | 4 | 36 | 2.50 | 12.35 |
| 50 | 3 | 9.3 | 3.35 | 3 | 127 | 5.12 | 4 | 37 | 3.00 | 13.02 |
| 51 | 3 | 9,7 | 3,40 | 3 | 122 | 5,05 | 3 | 34 | 2.50 | 12.50 |
| 52 | 3 | 7,8 | 3,20 | 4 | 70 | 4,45 | 2 | 26 | 1,15 | 10,25 |
| 1 | 1 | 3.8 | 1.35 | 2 | 110 | 4 | 1 | 13,4 | 1 | 7.5 |
| 2 | 3 | 9 | 3.45 | 3 | 117 | 4.45 | 3 | 29 | 2.20 | 13 |
| 3 | 2 | 5400 | 2.10 | 4 | 0 | 5.05 | 3 | 35 | 2.45 | 12.50 |
| 4 | 2 | 5800 | 2.12 | 4 | 254 | 9.00 | 6 | 47,5 | 3.49 | 15.01 |
| 5 | 4 | 5500 | 2.08 | 3 | 277 | 11.20 | 5 | 58,5 | 4.32 | 19.15 |
| 6 | 2 | 4900 | 1.50 | 3 | 130 | 5.30 | 2 | 9,5 | 1.05 | 9.35 |
| 7 | 2 | 5200 | 2.00 | 3 | 150 | 5.52 | 4 | 28,5 | 2.22 | 11.40 |
| 8 | 3 | 7600 | 2.50 | 3 | 139 | 5.45 | 3 | 25 | 2.12 | 13.05 |
| 9 | 3 | 7500 | 3.00 | 3 | 138 | 6.02 | 4 | 27 | 2.10 | 13.25 |
| 10 | ||||||||||
| 11 | ||||||||||
| 12 | ||||||||||
| 13 | ||||||||||
| 14 | ||||||||||
| 15 | ||||||||||
| 16 | ||||||||||
| 17 | ||||||||||
| 18 | ||||||||||
| 19 | ||||||||||
| 20 | ||||||||||
BLOG:
